Konfliktløsning
Wandall Law har som kernekompetence at løse tvister og konflikter. Udgangspunktet er altid konfliktens reelle betydning og omkostninger for den person eller virksomhed, som henvender sig. En optimal løsningsstrategi udvikles så tidligt som muligt, så tvisten kan løses gennem forhandling, mediation eller om nødvendigt en retssag.
Det er næsten altid en god ide at holde døren åben for konstruktive løsninger og forlig. I enhver konfliktløsning hjælper jeg mine klienter med at forhandle så tidligt som muligt og lægger sammen med mine klienter en plan for hvordan vi kan forhandle os frem til et gunstigt resultat.
Strategisk arbejder jeg altid med to spor simultant – et forhandlingsspor og et retssagsspor – og vurderer løbende begge.
Muligheden for forhandling og indgåelse af forlig kan opstå på alle stadier af en tvist – også under retssager og efter at andre advokater er blevet involveret. Jeg rådgiver min klient herom og kan være med til at tage de nødvendige skridt til at få en forhandling i gang.
Jeg er erfaren & certificeret mediator og mægler, er antaget ved domstolene som retsmægler for Østre Landsrets kreds og underviser masterstuderende i konfliktmægling og forhandling. Derudover har jeg omfattende erfaring med forhandling og mediation internationalt.
Mediation og mægling er en naturlig del af konfliktløsning i Danmark og endnu mere i udlandet. Når en forhandling ikke kan komme videre, er det meget ofte, at en mediator eller en mediatoradvokat kan få parterne til at mødes alligevel – og oftest med løsninger, som parterne ikke havde på bordet inden mediationen. En advokat til mægling kan være en klog løsning. En dygtig advokat og mediator/mægler ser således altid bagom tvisten og afdækker bredere og alternative muligheder for løsninger.
Det kræver ansvar af parterne og evnen til at gå på kompromis, at gå aktivt ind i en mediation eller mægling – men så kan det også lykkes. Til gengæld sparer parterne tid og betydelige omkostninger og ressourcer på en retssag. Derudover er det helt almindeligt – i modsætning til ved retssager – at parterne bevarer relationerne mellem hinanden efterfølgende.
Jeg fører retssager med ildhu og seriøsitet for at opnå det resultat, som mine klienter forventer. Det sker altid i et tæt samarbejde, og således at vi løbende vurderer fremdriften og tilpasser strategien.
Mange sager sker indenfor specialiserede områder, og det er vigtigt at inddrage den nødvendige specialviden. Jeg gør en dyd ud af at inddrage de mennesker og kompetencer i arbejdet, som er nødvendige til sagens bedste resultat.
Jeg har ført sager for landsdækkende medier om krænkelser og grænserne for ytringsfrihed, sager om forretningshemmeligheder og en bredere vifte af erstatnings- og ansvarssager for både virksomheder og private.
Hvis du vil vide mere om udvalgte emner, se her: