
Persondata og retssikkerhed
Persondatabeskyttelse (gdpr) er et af mine fokusområder som advokat. Jeg hjælper mennesker med at få kontrol over deres egne personlige oplysninger, som deles mellem myndigheder og virksomheder. Ikke sjældent mangler der et samtykke, ikke sjældent er der fejl i persondata, og ikke sjældent er oplysningerne ufuldstændige. Det kan have alvorlige konsekvenser. Problemet opdages særligt i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser og baggrundstjek, men også i andre sammenhænge.
Persondata spiller en rolle i næsten alle retlige sammenhænge. Vi hjælper, når myndigheder eller virksomheder behandler oplysninger om mennesker – fra fejlagtige registreringer til usynlige profiler og vurderinger. Vi bistår med indsigt, berigtigelse, sletning og klage, og vi arbejder for din ret til kontrol og modsigelse, når data bruges til at beskrive dig. Vores erfaring og rækkevidde går fra lokale sundhedsinstitutioner, politi, domstole og til internationale organisationer og udenlandske myndigheder.
Læs mere om persondata og profileringer her.
Mange ansættelser kræver sikkerhedsgodkendelse eller anden tilladelse fra en myndighed. I nogle brancher kan politi og andre myndigheder nægte en ansættelse med henvisning til personoplysninger, som de indhenter.
Det er PET og FE som forestår sikkerhedsvurderinger i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser, men ofte lave andre offentlige myndigheder, både i stat og kommune, andre former for baggrundstjek.
Oplysningerne, som myndighederne indhenter, kommer tit bag på en. Man har aldrig set de oplysninger og er aldrig blevet hørt. Nu begynder så en hård kamp for at få oplysningerne rettet hos de enkelte myndigheder. Det involverer ofte advokater. Jeg bistår mine klienter i den ofte uoverskuelige proces.
Målet er at hjælpe mine klienter med at genvinde kontrollen over deres personlige oplysninger hos myndighederne og at få den tilladelse eller godkendelse, som de ufuldstændige eller forkerte oplysninger afholder dem fra.
Læs mere om sikkerhedsgodkendelser, udvidet baggrundskontrol og baggrundstjek her.
Jeg hjælper mennesker i Danmark og internationalt med at få rettet og slettet forkerte oplysninger i de internationale og udenlandske databaser.
Samtidig hjælper jeg mennesker med at få fjernet efterlysninger i internationale databaser, når de ikke burde være der. På trods af store indsatser sker det ikke helt sjældent, at stater verden over laver efterlysninger på personer gennem Interpols Red Notices eller the European Arrest Warrant System uden legitim grund. Det kan dreje sig om journalister og politikere, men også erhvervspersoner, aktivister og flygtninge.
I det arbejde er det en fordel, at jeg er tidligere retschef for den globale sammenslutning af anklagere og anklagemyndigheder, og har arbejdet på tværs af verdens kontinenter netop med samarbejde og retlige standarder for øje – herunder med Interpol og Europol.
“Ensuring the rights of EU citizens against politically motivated Red Notices” til Europaparlamentets LIBE committee (2022).
“Misuse of Interpol’s Red Notices and impact on Human Rights”
Research Report. European Parliament’s Subcommittee on Human Rights. R. Wandall, D. Suter, G. Ivan-Cucu. Bruxelles. 2019 (http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/home.html?publicationType=STUDY# )