Trusler

En trussel er kort fortalt, når en person siger eller gør noget, som er egnet til hos en anden at fremkalde en berettiget frygt for dennes eller andres sikkerhed, og derved truer med at foretage en strafbar handling. Det er strafbart at fremsætte trusler efter straffelovens § 266, der har følgende ordlyd:

”Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Trusler om vold, fysisk skade, ødelæggelse af ejendom eller andre skadelige handlinger er således alle omfattet af § 266. En trussel kan både være verbal og nonverbal, og den kan fremsættes over telefon, sms, Facebook samt alle andre medier. Det væsentligste element ved en trussel er, at den er egnet til at skabe frygt og derved påvirke forurettedes adfærd eller følelsesmæssige tilstand. Truslen skal alene være egnet til at kunne fremkalde frygt hos forurettede. Det er således ikke en betingelse, at den rent faktisk fremkalder frygt. Det er det sidste, som kommer bag på de fleste. Det er ikke afgørende, om en person rent faktisk blev bange. Det afgørende er, at udtalelsen – eller handlingen – var egnet til at gøre vedkommende bange.

Det følger af straffelovens § 266, at den almindelige strafferamme for trusler er bøde eller fængsel i op til 2 år. Selvom strafferammen går helt op til 2 år fængsel, får de fleste, der dømmes for fremsættelse af trusler, en langt mildere dom. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at straffen for trusler om vold er 20 dages fængsel. Alvorlige trusler straffes hårdere end trusler, som hverken er alvorlige eller hvor det er tydeligt, at den forurettede ikke har opfattet udtalelsen eller handlingen som en trussel. Dødstrusler er en af de former for trusler, der straffes hårdest, men også her er straffen i de fleste tilfælde langt fra strafferammens maksimum.

Når der skal fastsættes en straf efter § 266, stk. 1, betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis truslen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre den forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat, jf. § 266, stk. 2.

Derudover er offentligt ansatte særligt beskyttet mod trusler, og strafferammen for at fremsætte trusler mod en offentligt ansat er derfor op til 8 års fængsel. Det følger af straffelovens § 119, stk. 1, der lyder:

”Den, som øver vold, truer med at øve vold […]mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, […], straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. […]”

Grunden til, at strafferammen for at fremsætte trusler mod offentligt ansatte er væsentlig højere, er, at der er fokus på at beskytte personer, der udfører et offentligt hverv, mens de er på arbejde. Det er for eksempel politibetjente, læger, plejepersonale, togkontrollører mv.

Hvordan behandles sager om trusler?

En sag om trusler udgør en strafferetlig sag, og følger dermed den almindelige strafferetlige procedure. Det betyder, at sagen starter med, at politiet modtager en anmeldelse om en konkret trussel. Politiet vil herefter undersøge, om truslen reelt har fundet sted. Hvorvidt der er blevet fremsat en trussel vil altid afhænge af en konkret vurdering af sammenhængen for udtalelsen eller handlingen. Der skal dog generelt ikke særlig meget til for at bevise, at der er blevet fremsat en trussel. Derudover bliver mange trusler fremsat digitalt via sms eller sociale medier. I sådanne tilfælde er beviserne klare og lettilgængelige.

Hvis Anklagemyndigheden vurderer, at der er tilstrækkelige beviser, rejses der tiltale i sagen. Anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift, som sendes til retten og tiltalte. Herefter bliver sagens parter indkaldt til et retsmøde ved byretten (hovedforhandlingen). Det er under hovedforhandlingen, at anklager og forsvarer afhører den tiltalte samt andre vidner i sagen. Derudover fremlægges der også andre relevante beviser. Denne del af processen kan være omfattende i sager om bedrageri. Anklageren og forsvareren slutter af med at fremlægge, hvordan de mener, at sagen bør afgøres. Herefter skal rettens dommere votere, inden der afsiges dom i sagen.

Som sigtet i en sag om trusler har man ret til at få en beskikket en forsvarsadvokat. Det er altid en god idé at gøre brug af denne ret, da en advokat kan bistå under hele sagsforløbet, fra sigtelsen til domsafsigelse. Man har som sigtet frit valg til at vælge en bestemt advokat. Man kan finde en oversigt over alle danske advokater på Advokatnøglen (advokatnoeglen.dk). Her kan du søge efter konkrete specialer. Du kan også søge på advokatguiden.dk.