Kan jeg få rettet forkerte oplysninger, som myndighederne har om mig?

Svaret er ja. Som borger har du ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Denne ret følger både af reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og af almindelige forvaltningsretlige principper.

Når en myndighed behandler personoplysninger – det vil sige oplysninger, der kan føres tilbage til dig som person – har du ifølge GDPR ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger der behandles. Hvis oplysningerne er forkerte, ufuldstændige eller vildledende, har du som udgangspunkt ret til at få dem berigtiget.

Det kan f.eks. være åbenlyse og faktuelle fejl, såsom hvis myndigheden har noteret den forkerte adresse eller et forkert CPR-nummer. Det kan også være mere nuancerede fejl, såsom at du bliver tillagt handlinger eller karakteristika, som ikke er rigtige. Det kan også være, at oplysningerne er gamle og har ændret sig, eller bare ikke længere er relevante for den konkrete sag, du har kørende. Uanset typen af fejl har du krav på, at myndigheden tager stilling til en anmodning om rettelse.

I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at du gør opmærksom på fejlen, hvorefter myndigheden retter oplysningerne. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at dokumentere, hvorfor du mener, at oplysningerne ikke er korrekte. Hvis myndigheden ikke er enig i din vurdering, skal den kunne begrunde, hvorfor oplysningerne opretholdes – og du har som borger mulighed for at klage.

Ud over reglerne i GDPR gælder der også en række almindelige forvaltningsretlige principper, som skal beskytte din retssikkerhed, når myndighederne træffer afgørelser. Myndighederne har pligt til at træffe afgørelser på et korrekt grundlag og må ikke bygge deres vurderinger på forkerte eller misvisende oplysninger. Det betyder, at myndighederne har et selvstændigt ansvar for at sikre, at de oplysninger, de bruger i sagsbehandlingen, er korrekte og ajourførte.

Det gælder også, selvom oplysningerne oprindeligt er kommet fra en anden myndighed eller fra tredjemand. Den myndighed, der behandler sagen, må ikke ukritisk videreføre oplysninger, som viser sig at være fejlagtige – særligt ikke, hvis du som borger har gjort opmærksom på problemet.

Hvis du oplever, at en myndighed ikke vil rette oplysninger, som du mener er forkerte, kan du som udgangspunkt klage til myndigheden selv. Derudover har du mulighed for at henvende dig til Datatilsynet, som fører tilsyn med, at databeskyttelsesreglerne overholdes. I sidste ende kan sagen også prøves ved domstolene.

Det er derfor vigtigt, at du reagerer, hvis du opdager forkerte oplysninger i en sag. Oplys myndigheden klart og tydeligt om fejlen. Dokumenter så vidt muligt undervejs: det er bedre at sende en mail end at ringe. På den måde beskytter du dine rettigheder og sikrer, at myndighedens afgørelse hviler på et korrekt og retvisende grundlag – eller også kan du bevise, at du undervejs har prøvet at rette oplysningerne.