Mediation - en effektiv og konstruktiv måde at løse konflikter på

Mediation er en metode til at løse konflikter mellem to eller flere parter. Ved mediation hjælper en neutral tredjepart (mediatoren) de involverede parter med at finde en løsning, som alle kan acceptere. I modsætning til en retssag ved domstolene, hvor fokus er på parternes standpunkter og konfrontation, handler mediation om dialog og fremadrettede løsninger.

Der behøver ikke at ligge en nærmere forskel mellem begreberne. Men i byggesager forstås forskellen mellem mediation og mægling oftest således, at en mediator er mere tilbageholdende og nøjes med at facilitere parternes dialog og deres proces frem mod en fælles løsning, mens en mægler forstås som en der læner sig mere ind i konfliktløsningen og således også kan fremsætte løsningsforslag til forlig, ligesom vedkommende kan vejlede om hvilke udfald en sag ellers kunne få ved domstolene eller ved voldgift. Se mere herom i udgivelsen Mediation og mægling.

Mediatoren vil som udgangspunkt være en person som parterne er enige om at udpege. Der findes et meget stort antal mediatorer i dag, og det vil næsten altid være en uddannet mediator. Hans/hendes rolle er at strukturere og lede samtalen, så parterne kan nå frem til en fælles aftale. Mediatoren vil forsøge at afdække de underliggende årsager til konflikten, og dermed hjælpe parterne med selv at finde frem til en løsning. Det er således ikke mediatorens opgave at træffe beslutning om, hvordan konflikten skal løses.

Der er flere steder, hvor man kan få bistand til at finde en egnet mediator. En del foreninger arbejder sammen med mediatorer; mange advokater har erfaring med mediatorer, mediationsinstituttet har en offentlig liste over tilknyttede mediatorer, ligesom center for konfliktløsning har. Disputs.com har et antal mediatorer tilknyttet, som alle er erfarne også i online mediation. Derudover har Voldgiftsinstituttet mediatorer tilknyttet, som de kan hjælpe med at bringe i forslag.

Der er flere fordele ved at anvende mediation som løsning på ens konflikt. For det første er mediation næsten altid billigere og enklere end at gennemføre en retssag eller voldgiftssag. Derudover har man som part større kontrol over både processen og resultatet. Parterne vælger selv deres mediator, og de deltager aktivt i at forme processen. Mediationen tager udgangspunkt i parternes konflikt, fokuserer på årsagerne til uenigheden og finder de bedste måder for parterne at komme videre på. Fremgangsmåden fører ofte til mere tilfredsstillende og varige løsninger.

En god mediationsproces kan også hjælpe parterne med at håndtere fremtidige uenigheder på egen hånd.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mediation ikke er en juridisk baseret forhandling. Det betyder, at mediator ikke er forpligtet til at komme med sin juridiske opfattelse af sagen. Mediators rolle er derimod at strukturere og styre processen, og hjælpe parterne med at finde løsninger, der går udover det rent juridiske. Dermed kan resultatet af en mediation afvige fra det resultat, som en domstol eller voldgift ville nå frem til.

Mediation bygger på tre grundlæggende principper: 1) Frivillighed, 2) Upartiskhed og 3) Fortrolighed.

Ved frivillighed forstås, at parterne frivilligt vælger at deltage i mediationen, hvorfor de skal være enige om at deltage og arbejde sammen mod en løsning. Det betyder samtidig, at parterne til enhver tid er berettiget til at afslutte mediationen.

Princippet om upartiskhed betyder, at mediator skal være neutral, uafhængig og upartisk. Mediator må ikke have en relation til nogen af parterne eller til sagen på forhånd. Derudover betyder det, at mediator undervejs i processen ikke skal give sin egen mening til kende.

Princippet om fortrolighed medfører, at hverken parterne, eventuelle partsadvokater og mediator må videregive de oplysninger, som kommer frem under mediationen. Den fortrolighed gælder også ved en eventuel efterfølgende retssag eller mediation.