Hvidvask

Hvidvask er, når man foretager økonomiske transaktioner med henblik på at skjule, at pengene stammer fra kriminelle handlinger, f.eks. salg af narkotika, økonomisk kriminalitet og skatte – eller momsunddragelse. Hvidvask er strafbart efter straffelovens § 290 a, der har følgende ordlyd:

”For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse”

For at kunne bruge de penge, som man har tjent via kriminelle handlinger, bliver man nødt til at få det til at se ud som om, man har tjent pengene på lovlig vis. En af de mest udbredte metoder til at hvidvaske sine penge er, at man opretter et selskab, der sælger lovlige ydelser, som kan være svære at spore, f.eks. rengøring, vikarservice og lignende. Dermed fakturerer selskabet for ydelser, der reelt ikke leveres, og på den måde hvidvaskes pengene. En anden velkendt metode er anvendelsen af vekselkontorer, hvor ’sorte penge’ bliver vekslet til en anden valuta, for herefter at blive placeret i en udenlandsk bank. På den måde, er det stort set umuligt at spore pengenes oprindelsesland, og dermed fremstår pengene som ”hvide”.

Uanset hvordan pengene hvidvaskes, er det strafbart. Der har de seneste år været øget fokus på hvidvask, hvilket blandt andet har resulteret i, at der er blevet udarbejdet en hvidvasklov, som pålægger virksomheder og personer et særligt ansvar i forhold til at indberette mistanke om hvidvask.

 

Hvad er straffen for hvidvask?

Strafferammen for hvidvask er bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 290 a, stk. 1. I særlige tilfælde kan straffen stige til fængsel i 8 år. Dette kan ske, hvis hvidvasken er af særlig grov karakter, for eksempel på grund af forbrydelsens professionelle eller erhvervsmæssige karakter, eller på grund af størrelsen på den opnåede vinding.

Derudover kan virksomheder pålægges en bødestraf, hvis de ikke overholder hvidvaskloven, jf. afsnittet ovenfor.

 

Hvordan behandles sager om hvidvask?

Sager om hvidvask starter ofte med, at der indgives en underretning om mistanke om hvidvask. Underretningen vil typisk komme fra virksomheder og personer, der er underlagt hvidvasklovens krav om underretning, så snart der er mistænke om mulig hvidvask. En hvidvaskunderretning skal sendes direkte til Hvidvasksekretariatet.

Hvis mistanken om hvidvask giver grund til videre efterforskning, vil sagen ofte lande hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). NSK er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden, der håndterer komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet og cyberkriminalitet, hvilket omfatter sager om organiseret hvidvask.

Det er således politiet fra NSK, der står for efterforskningen i sager om hvidvask, mens anklagere fra NSK vil føre sagen i retten.

Hvis sagerne ikke er komplekse er det de lokale politi- og anklagemyndigheder, som håndterer sagerne.

Sager om hvidvask kan ofte være præget af misforståelser, og det kan også være svært at bevise, at den transaktion, der har fundet sted, er et udtryk for hvidvask. Det sker i mange tilfælde, at politiet opgiver sagen, inden der overhoved rejses en sag.

Hvidvaskloven finder anvendelse på en række virksomheder og personer, der driver erhvervsaktiviteter med risiko for, at aktiviteter kan blive misbrugt til at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme. Loven medfører en opmærksomhedspligt overfor disse virksomheder og personer, hvilket betyder, at de er forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet, når der er mistanke om, at en mulig transaktion har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.  Derudover stiller loven krav til, at virksomheder skal registrere de erhvervsaktiviteter, der er omfattet af hvidvaskloven. De skal desuden lave en risikovurdering af kunder og overvåge kundeforhold, samt dokumentere og opbevare relevante oplysninger.

Hvis virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, ikke overholder deres pligter i henhold til loven, kan de pålægges en bødestraf. Størrelsen på bøden afhænger af, hvordan virksomheden har overtrådt hvidvaskloven.

 

Da hvidvasksager ofte kører som en straffesag, har man brug for en forsvarsadvokat, hvis man bliver sigtet i en sag om hvidvask og der er mulighed for fængselsstraf eller anden alvorlig reaktion. Særligt for de mere komplekse hvidvasksager kan det være en god ide, at vælge en advokat, som har særlig erfaring med hvidvasksager. Bevisførelsen kan være krævende, og gør det helt nødvendigt at forberede sagen på et tidligt stadie og i de fleste sager også være yderst aktiv på efterforskningsstadiet.