Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager om børn og unge mellem 10-17 år, der er mistænkt for eller dømt for kriminalitet. Nævnet beslutter, om der skal fastsættes straksreaktioner og/eller længerevarende forbedringsforløb for barnet eller den unge. Formålet er at få barnet/den unge ud af en kriminel løbebane.

Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som findes i alle politikredse i Danmark . Nævnet består af tre medlemmer: en dommer, en kommunalt ansat, der arbejder med social støtte til børn og unge, samt en ansat fra politiets afdeling for kriminalitetsforebyggelse. I sager vedrørende børn mellem 10 og 14 deltager en børnesagkyndig også i nævnet. I sager vedrørende børn og unge mellem 15 og 17, deltager en børnesagkyndig også i nævnet, når sagen handler om f.eks. anbringelse, tilbageholdelse eller ændring af anbringelsessted.

Når en sag henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, giver nævnet besked om mødet til både barnet/den unge og til forældremyndighedsindehaverne (typisk mor og/eller far).

Kommunen sender senest en uge før mødet sagens materiale sammen med en indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet. Også den unge/barnet og forældremyndighedsindehavere skal have mulighed for at se materialet.

På mødet vil kommunen typisk opsummere sagen og gentage deres indstilling til hvad kommunen mener der skal ske med barnet/den unge. Herefter vil nævnet høre fra barnet/den unge, forældrene og de andre relevante personer i mødet. I modsætning til i en straffesag er der langt friere rammer til spørgsmål og bemærkninger. Nævnet er også langt friere stillet til at træffe en afgørelse, som nævnet mener er den rigtige i forhold til barnet/den unge.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan indeholde

• en straksreaktion
• et forbedringsforløb af længere varighed

En straksreaktion handler om at gøre skaden god igen. Den skal have et genoprettende formål. Et eksempel kan være at reparere det ødelagte eller deltage i konfliktmægling.

Et forbedringsforløb har til formål at få barnet/den unge væk fra en kriminel løbebane og vil typisk bestå af tiltag, som skal hjælpe til med at skabe en større trivsel, hjemme, i skole og i fritiden. Ud fra sagen og barnet/den unges situation og omstændigheder, lægges der et fast forløb, som barnet forpligtes til at følge og kommunen sættes til at implementere.

Forbedringsforløbet kan f.eks. indeholde krav om, at barnet/den unge skal være hjemme på bestemte tidspunkter, passe sin skole, deltage i fritidsaktiviteter, og at der udpeges en kontaktperson. Forløbet kan også bestemme, at der gives støtte til forældrene og i hjemmet, samt at behandlingstilbud modtages.

Som det mest indgribende, kan det også indgå, at barnet/den unge skal anbringes på et opholdssted og i særlige tilfælde, at det skal ske på en sikret institution.

Forbedringsforløbet fastsættes med en varighed på op til 2 år (i helt særlige tilfælde 4 år, hvis barnet/den unge er 10 til 14 år).

Unge som er fyldt 12 år, samt deres forældremyndighedsindehavere (forældre) skal tilbydes gratis advokatbistand, når der i nævnet bliver spørgsmål om

• Anbringelse uden for hjemmet
• Tilbageholdelse under en anbringelse
• Samvær og kontakt
• Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
• Ændring af anbringelsessted
• Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus

I andre typer af sager har den unge og forældremyndighedsindehaverne også ret til advokatbistand, men vil selv skulle betale for den.

Når man skal vælge den advokat, er det vigtigt at vælge en advokat, som har erfaring med Ungdomskriminalitetsnævnet, og som man har tillid til – både barn/ung og de voksne.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser er som udgangspunkt endelige, og der kan derfor kun i særlige tilfælde klages til Ankestyrelsen over afgørelserne. Et sådant tilfælde er blandt andet, hvis der træffes afgørelse, der har en mere indgribende karakter, for eksempel afgørelse om anbringelser uden for hjemmet.

Derudover har barnet/den unge også ret til at få foretaget en domstolsprøvelse, hvor domstolene vurderer, om sagen er behandlet korrekt.

Barnet/den unge har desuden mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden kan ikke ændre en afgørelse, men kan fremsætte kritik og angive henstillinger til sagens behandling og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af sagen. Forældremyndighedsindehavere har samme mulighed for at klage som den unge.