Strafferet og straffesager
Straffesager er blandt de mest alvorlige sager ved domstolene. Det er sager hvor staten søger alvorlige reaktioner overfor mennesker. Der er meget på spil og konsekvenserne kan vare for livet. Straffesager påvirker alle involverede mærkbart.
Straffesager er sager om lovovertrædelser, der kan medføre straf i form af bøder, fængsel eller andre strafferetlige foranstaltninger. Det kan være alt fra et trafikforhold til sager om bedrageri, overfald og drab.
En straffesag starter typisk med, at politiet på baggrund af en anmeldelse eller mistanke, efterforsker en mulig forbrydelse. Hvis en konkret begrundet mistanke samler sig om en eller flere personer, kan den føre til en sigtelse. Det er helt almindeligt, at politiet i den forbindelse ønsker at afhøre den sigtede. Når efterforskningen er færdig, afgør politiet om sagen skal opgives (måske delvist) eller om sagen skal videre til anklagemyndigheden. Hvis den sendes til anklagemyndigheden, træffer anklageren afgørelse om hvordan sagen skal fortsætte. Det kan være, at sagen opgives, at der gives et tiltalefrafald, eller at der rejses tiltale ved domstolene.
Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der kan rejses tiltale, laver de et anklageskrift, som de sender til retten. Anklageskriftet indeholder en kort beskrivelse af, hvad sagen handler om, samt henvisninger til de regler i straffelovgivningen, som anklagemyndigheden mener, at den tiltalte har overtrådt. Den tiltalte får også udleveret anklageskriftet.
Når der er rejst tiltale, bliver sagens parter indkaldt til et retsmøde ved byretten. Retsmødet kaldes hovedforhandlingen, og det er under denne proces at anklager og forsvarer afhører både den tiltalte samt andre vidner i sagen. Derudover fremlægges der også andre relevante beviser, således at retten har det fulde billede af sagens materiale. Hovedforhandlingen afsluttes med, at anklagere og forsvareren fortæller, hvordan de mener, at sagen bør afgøres, samt hvad en eventuel straf bør være. Denne del af hovedforhandlingen kaldes proceduren eller de afsluttende bemærkninger. Efter proceduren får den tiltalte ordet som den sidste.
Herefter voterer rettens juridiske dommer(e) og domsmænd / nævninge, inden de afsiger dom i sagen. Ved domsafsigelsen træffes der afgørelse om, hvorvidt tiltalte er skyldig eller skal frifindes. Hvis tiltalte bliver fundet skyldig, skal dommerne fastsætte, hvad straffen skal være. Der er forskel på, hvordan domsmandssager (langt de fleste sager) og nævningesager behandles. Det kan man læse mere om på domstolenes hjemmeside.
Det er meget forskelligt, hvor lang tid en straffesag varer, og det afhænger i høj grad af sagens karakter.
Der er ikke noget konkret krav til, hvor lang tid en efterforskning må tage, og længden af efterforskningen afhænger dermed af, hvor kompleks eller vigtig sagen er. Hvis politiet skal afhøre mange vidner og undersøge en masse tekniske spor, vil efterforskningen naturligvis tage længere tid, end hvis der er tale om en sag med relativt få vidner og spor.
Der er heller ikke noget tidsmæssigt konkret krav til hvor lang tid anklagemyndigheden må være om at tage stilling til sagens videre forløb.
Fra retten modtager sagen til hovedforhandlingen afholdes (berammelsestiden), går der også en rum tid. Berammelsestiden varierer alt efter hvilken type sag, der skal behandles, om den tiltalte er varetægtsfængslet, om vedkommende er ung og hvor stort sagspresset er ved den byret, hvor sagen behandles. Det er således realiteten, at der er markant forskel på hvor lang tid de enkelte byretter er til at behandle straffesager.
I 2023 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for domsmandssager 8,6 måneder (12,6 måneder i Esbjerg og 4,8 måneder i Odense). For tilståelsessager – altså hvor den sigtede har tilstået forholdet – var tiden 3,7 måneder på landsplan og i nævningesager (altså de mest alvorlige straffesager) 6,4 måneder. Mærkværdigvis var sager uden domsmænd – altså de mindste straffesager – også dem som blev behandlet mest langsommeligt. På landsplan 9,0 måneder. Se mere herom på domstolenes hjemmeside.
Selve hovedforhandlingen udgør relativt kort tid sammenlignet med de andre stadier i en straffesag. Langt størstedelen af straffesager behandles således på en halv til en hel dag i retten. Dommen afsiges i umiddelbart forlængelse af hovedforhandlingen, med mindre retten vælger at udskyde domsafsigelsen.
Alt i alt kan en straffesag, fra man bliver anmeldt til der afsiges dom, således strække sig over flere år.
Du kan læse mere om udvalgte strafferetlige forhold og emner her: