Vold

Vold

Vold omfatter både fysisk og psykisk vold og rækker fra en spytklat til angreb med våben og med døden til følge.

Hvad er vold?

Vold kan defineres som et angreb på en anden persons legeme. Når man taler om vold i en strafferetlig sammenhæng, kan det opdeles i tre niveauer: Simpel vold (§ 244), grov vold (§ 245) og særlig grov vold (§ 246). Derudover er det også strafbart at udøve psykisk vold (§ 243) og uagtsom vold (§ 249).

Den mildeste form for vold er simpel vold. Simpel vold er strafbart efter straffelovens § 244, stk. 1, der har følgende ordlyd: ”Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år”

Eksempler på legemsangreb, der er omfattet af § 244, er slag med ikke-tunge genstande, spark, lussinger, skub, bid, benspænd, førergreb, kastning af genstande, fastholdelse mv. Derudover er andre former for angreb, såsom spytning i ansigtet, indgivelse af stoffer, overhældning med væske, hårklipning mv. også omfattet. Hvis et af de forhold, som er omfattet af § 244, begås gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, kan straffen stige til fængsel i op til 6 år, jf. straffelovens § 244, stk. 2.

Grov vold

Grov vold er strafbart efter straffelovens § 245, der lyder således:

”Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed. Det skal endvidere betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsangrebet eller mishandlingen er begået mod en person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.”

Grov vold kan herefter defineres som vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Eksempler er legemsangreb med skyde – eller stikvåben, samt andre redskaber (hammer, jernstang, kast med kogende vand mv.). Angreb mod særligt sårbare legemsdele (f.eks. øjne eller en gravid mave), samt halsgreb er også omfattet af § 245. Det samme gælder for forgiftning med medicin eller kemikalier.

Hvis et legemsangreb har haft meget alvorlige skader eller har medført at forurettede afgør ved døden, er det en særdeles skærpende omstændighed, der medfører at straffen kan stige til fængsel i op til 10 år. Dette følger af § 246.

Psykisk vold

Psykisk vold er også strafbart. Det følger af straffelovens § 243, der lyder:

”Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.”

Eksempler på groft nedværdigende eller krænkende adfærd er, hvis man kontrollerer, hvem forurettede må ses med, hvis man tjekker vedkommendes sms’er og adfærd på sociale medier, og hvis man manipulerer og nedværdiger forurettede.

Hvordan behandles sager om vold?

Voldssager behandles som udgangspunkt som almindelige straffesager. Det betyder, at politiet først efterforsker forbrydelsen. Når efterforskningen er færdig, vurderer anklagemyndigheden, om der er tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale i sagen. Hvis der er tilstrækkelige beviser, udarbejder anklagemyndigheden et anklageskrift, som sendes til retten og tiltalte. Når anklagemyndigheden har rejst tiltale, bliver sagens parter indkaldt til et retsmøde ved byretten (hovedforhandlingen). Det er under hovedforhandlingen, at anklager og forsvarer afhører den tiltalte samt andre vidner i sagen, og det er under hovedforhandlingen, at anklagemyndigheden og forsvaret fremlægger andre relevante beviser, herunder optagelser, billeder og dokumenter. Anklagere og forsvareren slutter af med at fremlægge, hvordan de mener, at sagen bør afgøres. Herefter skal rettens dommere votere, inden der afsiges dom i sagen.

Hvad er straffen for vold?

Den almindelig strafferamme for vold (simpel, grov og særlig grov vold) følger af straffelovens § 244, § 245 og § 246.  For simpel vold er strafferammen bøde eller fængsel i op til 3 år. For grov vold er strafferammen fængsel i op til 6 år, mens strafferammen for særlig grov vold er fængsel indtil 10 år. For psykisk vold er strafferammen fængsel i op til 3 år, jf. straffelovens § 243.

De konkrete straffe, der gives for vold, er dog meget varierende, og afhænger af en række faktorer, herunder voldens karakter, omstændighederne omkring hændelsen, samt gerningsmandens tidligere straffe.  Derudover anses det også som en skærpende omstændighed, hvis volden er begået mod personer under 18 år.

Selvom straffen altid hviler på en konkret vurdering, kan der alligevel udledes nogle generelle tendenser i forhold til domstolenes praksis. Det almindelige retlige udgangspunkt er for eksempel, at et knytnæveslag i ansigtet idømmes 30-40 dages fængsel, hvis det er et førstegangstilfælde. Det klare udgangspunkt er, at fængselsstraffen er ubetinget (altså, at man skal i fængsel). Men særlige omstændigheder kan gøre det relevant at gøre straffen betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Har man brug for en advokat i sager om vold?

Som sigtet i en voldssag har man stort set altid ret til at få beskikket en forsvarsadvokat. Du kan altid bede politiet eller retten om at få en bestemt advokat som din beskikkede forsvarer. Du kan også altid bede om at få skiftet en advokat ud med en anden. Afgørende i de fleste voldssager er vidnebeviser, og det er vigtigt at vælge en advokat, som har erfaring, men ligeså vigtigt, som er engageret i sagen og dens forberedelse. Det er helt almindeligt, at de beviser, som advokaten beder anklagemyndigheden om at fremlægge, eller de vidner, som advokaten beder retten om at indkalde, spiller en stor rolle, når der skal afsiges dom. Hvis du ikke selv vælger en advokat, vælger retten en advokat for dig.