Sikkerhedsgodkendelse
Hvad er en sikkerhedsgodkendelse? Hvad er en udvidet baggrundskontrol? Hvornår skal de laves, hvordan bliver de lavet, hvordan skal man gå til dem? Læs svar på typiske spørgsmål her:
En sikkerhedsgodkendelse er en formel tilladelse fra en offentlig myndighed, og er et krav for, at en person kan få adgang til klassificerede oplysninger eller sikrede områder, i det omfang som det er nødvendigt for at udføre deres arbejde. For en lang række myndigheder og virksomheder, er det i dag et krav, at der er opnået sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere.
Sikkerhedsgodkendelser foretages af den relevante offentlige myndighed, f.eks. et ministerie eller en styrelse. Sikkerhedsgodkendelse sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som udføres af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Omfanget af sikkerhedsundersøgelsen afhænger af hvilket af de fire niveauer af sikkerhedsgodkendelser, der er ansøgt om. Der kan være meget lang sagsbehandlingstid på sikkerhedsgodkendelser, særligt hvis du har arbejdet meget i udlandet.
I langt de fleste tilfælde kan man stå for hele forløbet med sikkerhedsgodkendelse selv. Der er som det klare udgangspunkt ikke behov for en advokat eller anden bistand. Nogle gange kan det være en hjælp at blive rådgivet om omfanget af undersøgelser, dokumentationsbehov med videre. Hvis man har på fornemmelsen, at der kan være nogle forhold i ens baggrund eller profil, som kan give anledning til misforståelser eller problemer, kan det være nødvendigt med sagkyndig bistand, f.eks. en erfaren advokat.
En udvidet baggrundskontrol er lovmæssigt krav for de fleste stillinger i en lufthavn og i lufttransport: alt fra pilot og kabinepersonale til mekanikere og flyveledere, til rengøring- og butiksmedarbejdere på den anden side af sikkerhedskontrollen (medarbejdere i selve sikkerhedskontrollen skal have en sikkerhedsgodkendelse). Udvidet baggrundskontrol foretages af Politiets Administrative Center (PAC). Som udgangspunkt foretages udvidet baggrundskontrol indenfor 10 hverdage, medmindre du bor eller har boet, eller du arbejder eller har arbejdet, i udlandet.
Du kan læse mere om forskellen på udvidet baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse her i denne vejledning fra Trafikstyrelsen.
Som med sikkerhedsgodkendelser, er der i langt de fleste tilfælde ikke brug for sagkyndig bistand, herunder en advokat. Nogle gange kan det være en hjælp at blive rådgivet om omfanget af undersøgelser, dokumentationsbehov med videre. Hvis man har på fornemmelsen, at der kan være nogle forhold i ens baggrund eller profil, som kan give anledning til misforståelser eller problemer, kan det være nødvendigt med sagkyndig bistand, f.eks. en erfaren advokat.
Hvis man har modtaget en indstilling om, at man ikke kan gennemføre en udvidet baggrundskontrol, er det en meget god ide, at få sagkyndig bistand.
Et baggrundstjek er en undersøgelse af de oplysninger, som en ansøger eller medarbejder har givet til sin (kommende) arbejdsgiver. Baggrundstjek foretages som regel af private virksomheder, som ønsker at være sikre på (nye) medarbejderes pålidelighed, troværdighed og dømmekraft. En del arbejdsgivere benytter sig af andre virksomheder til at foretage baggrundstjek af (nye) medarbejdere. Baggrundstjek kommer i mange forskellige former, og spænder fra simple Google-søgninger, til omfattende undersøgelser med interview, og kan udføres både manuelt og automatiseret. I modsætning til en sikkerhedsgodkendelse eller en udvidet baggrundskontrol behøver din (kommende) arbejdsgiver ikke dit samtykke, før de kan foretage et baggrundstjek – dog vil de fleste typer baggrundstjek udover de allermest simple kræve dit samtykke for at overholde databeskyttelsesreglerne.
Baggrundstjek går under mange navne som f.eks. baggrundsundersøgelser, integrity due diligence, forhåndsvurdering, staff vetting, rekrutteringsscreening, kandidatvurdering, ansøgerkontrol.