Røveri
Kort sagt er røveri et tyveri, hvor der anvendes vold eller trussel om vold.
Røveri er strafbart efter straffelovens § 288, der lyder:
”For røveri straffes med fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.”
Et røveri kan beskrives som et tyveri, hvor der bliver brugt vold eller trussel om vold. Det er også røveri, hvis man anvender vold eller trussel om vold til bringe den stjålne genstand i sikkerhed, eller hvis en tvinger en person til at gøre noget, det påfører vedkommende et økonomisk tab.
De mest almindelige former for røveri er røveri på gaden, i butikker, på tankstationen og i banken.
Den almindelige strafferamme for røveri er fængsel i op til 6 år, jf. § 288, stk. 1. Hvis røveriet er af særlig grov karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år, jf. § 288, stk. 2. I vurderingen heraf kigger man på udførelsesmåden, herunder om røveriet er af særlig farlig karakter, den opnåede eller tilsigtede vinding, samt antallet af tidligere begåede forbrydelser af lignende karakter.
Den reelle straf er dog lavere i almindelige sager. Langt de fleste røverisager er mellem 6 måneder og 2 år. En del er mellem 1 år og 2 år og en mindre del over 2 år.
Når domstolene skal fastsætte den enkelte straf i sager om røveri, foretager de altid en konkret vurdering af de samlede omstændigheder. Derudover kigger de også på de personlige og sociale omstændigheder hos personen, der skal straffes. I røverisager, som er alvorlige, vil de personlige og sociale forhold dog spille en relativt mindre rolle. Men ikke desto mindre er der en stor variation i praksis i forhold til, hvordan straffene fastsættes, og når man kigger på fængselsstraffene i røverisager. Der er også, i røverisager, eksempler på betingede fængselsstraffe med vilkår om samfundstjeneste.
Som alle andre almindelige straffesager indledes røversager med politiets efterforskning. Når politiets efterforskning er afsluttet, beslutter de, om sagen skal opgives helt eller delvist, eller om den skal videre til anklagemyndigheden. Hvis sagen fortsætter i anklagemyndigheden, vurderer anklageren, om sagen skal opgives, om der skal gives tiltalefrafald, eller om der skal rejses tiltale. Hvis anklagemyndigheden vælger at rejse tiltale, udarbejder de et anklageskrift, som det sender til retten og til den tiltalte. Anklageskriftet indeholder en kort beskrivelse af sagen og de relevante bestemmelser. Når der er rejst tiltale, indkaldes parterne til hovedforhandling i byretten. Når tiltale er rejst, indkaldes parterne til hovedforhandling i byretten. Her afhører anklageren og forsvareren den tiltalte og vidner samt præsenterer beviser. Hovedforhandlingen afsluttes med, at anklageren og forsvareren giver deres vurdering af sagen og foreslår en straf. Herefter skal rettens dommere votere, inden de afsiger dom i sagen.
En røverisag ved retten vil stort set altid kræve, at der deltager en advokat. Som sigtet i en sag om røveri har du ret til en beskikket forsvarsadvokat. Du har i øvrigt ret til frit at vælge advokat og kan finde en liste over alle danske advokater på Advokatnøglen (advokatnoeglen.dk). Her kan du søge efter konkrete specialer. Hvis du er sigtet i en sag om røveri, er det en god idé at vælge en advokat med speciale i strafferet og gerne en, som har erfaring med lignende sager.