Må alle personoplysninger inddrages i en sikkerhedsgodkendelse?
Der er generelt vide rammer for, hvilke oplysninger der må inddrages i en sikkerhedsgodkendelse. Myndighederne er dog også underlagt begrænsninger i form af nationale og internationale regler, der har til hensigt at beskytte borgernes retssikkerhed og privatliv.
En sikkerhedsgodkendelse har til formål at vurdere, om en person udgør en sikkerhedsrisiko i forhold til den stilling eller funktion, vedkommende skal varetage. Derfor må de myndigheder, der foretager sikkerhedsgodkendelsen, inddrage relevante personoplysninger, som kan have betydning for denne vurdering. Det kan for eksempel være oplysninger om vedkommendes strafferetlige forhold, økonomiske forhold eller oplysninger om vedkommendes kontakt til netværk eller personer, som udgør en sikkerhedsrisiko.
Selvom myndighederne kan inddrage mange oplysninger, er de også pålagt begrænsninger i forhold til, hvilke oplysninger, der må inddrages.
Ligesom alle andre behandlinger af persondata, skal sikkerhedsgodkendelser ske i overensstemmelse med reglerne i EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR). GDPR’s artikel 5, stk. 1, litra d, stiller krav om, at personoplysninger skal være korrekte (princippet om rigtighed). Det betyder, at hvis der til brug for en sikkerhedsgodkendelse er indsamlet ukorrekte oplysninger, så har du krav på at få dem enten slettet eller rettet.
Efter reglerne i lige- og forskelsbehandlingslovene er der endvidere en række forhold, som der ikke må tillægges vægt i en sikkerhedsgodkendelse. Det gælder køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Er du for eksempel blevet nægtet sikkerhedsgodkendelse fordi du er muslim, vil det være et brud på forskelsbehandlingsloven – og forbuddet mod diskrimination i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 beskytter din ret til privatliv. Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter denne beskyttelse også visse dele af dit arbejdsliv.
Det betyder, at når en myndighed træffer afgørelse om for eksempel at afvise eller trække en sikkerhedsgodkendelse tilbage, skal indgrebet være proportionalt. Myndigheden skal dermed foretage en konkret vurdering af, om det forhold, der begrunder afgørelsen, står i rimeligt forhold til de konsekvenser, afgørelsen har for dit arbejde og dit liv. Derudover skal alle oplysninger, der inddrages, have relevans for den stilling, du søger.