
Kan jeg få slettet en Red Notice?
Det kan have store konsekvenser, hvis der er udstedt en Red Notice på dig. Derfor kan det være vigtigt at forsøge at få den slettet, hvis den er tildelt på utilstrækkeligt eller urimeligt grundlag.
En Red Notice kan medføre store konsekvenser, blandt andet rejserestriktioner, problemer med visa og begrænsninger i ens mulighed for at søge arbejde internationalt. I værste fald kan man blive anholdt og forsøgt udleveret til det land, som har udstedt en Red Notice på en. Derfor er det vigtigt at forsøge at få den slettet, hvis den er tildelt på utilstrækkeligt eller urimeligt grundlag.
Hvis man ønsker at få fjernet en Red Notice, er der en række skridt, man skal foretage sig:
- Man skal først og fremmest anmode om adgang til de oplysninger, der er indsamlet i Interpols databaser.
- Når du har fået indsigt i grundlaget for en Red Notice, er næste skridt at vurdere, om registreringen er lovlig. Interpol har klare regler, der skal forhindre misbrug – blandt andet må en Red Notice ikke være politisk, religiøst eller etnisk motiveret. Derudover kan man også få fjernet en Red Notice, hvis beviserne for udstedelsen ikke er tilstrækkelig, eller hvis udstedelsen er urimelig.
- Det sidste skridt er at indgive en formel anmodning til Interpols Commission for the Control of Interpols Files om at få fjernet den Red Notice, der er udstedt på en. Her er det vigtigt at fremlægge tydelig dokumentation for, at den pågældende Red Notice er ulovlig, urimelig eller uforholdsmæssig
Hvis du ønsker at få fjernet en Red Notice, kan det være en god idé at søge professionel juridisk rådgivning. En advokat, der har erfaring med Interpols regler og international strafferet, kan hjælpe dig med at gennemskue de faktiske og retlige omstændigheder, der ligger til grund for den Red Notice, der er blevet udsted på dig. En advokat kan også hjælpe dig med at søge aktindsigt i Interpols databaser og udforme en klage til CFF. Derudover kan en advokat også rådgive dig om eventuelle muligheder for at udfordre sagen ved de nationale domstole, der har udsendt anmodningen.