Bedrageri

Bedrageri er kort fortalt når en person vildleder en anden til at handle anderledes end vedkommende ellers ville have gjort med henblik på at opnå en vinding, og derved påfører den anden person et uberettiget økonomisk tab. Et eksempel er, hvis man sælger og får penge for en vare, som man ikke ligger inde med. Herved påfører man køberen et uberettiget økonomisk tab, da vedkommende køber og betaler for en vare, som han/hun aldrig modtager.

Bedrageri er strafbart efter straffelovens § 279, der har følgende ordlyd:

”For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.”

Bedrageri kan dermed udføres på mange forskellige måder, og det kan både udføres overfor private, virksomheder og offentlige myndigheder. Sidstnævnte form for bedrageri kaldes socialt bedrageri. Ved den form for bedrageri vildleder man de offentlige myndigheder, for derigennem uberettiget at få udbetalt offentlige ydelser som f.eks. dagpenge, SU, barselsdagpenge eller en anden form for overførselsindkomst.

En anden form for bedrageri er databedrageri, der har sin egen selvstændige bestemmelse i straffelovens § 279 a:

”For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.”

Databedrageri forekommer dermed når man ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller på anden måde misbruger data i en elektronisk database. Et klassisk eksempel på databedrageri er, at man bruger en anden persons dankort til at købe ting online. Databedrageri kan dog også omfatte mere organiseret kriminalitet, hvor de forurettede bliver snydt for store pengebeløb.

Den almindelige strafferamme for bedrageri er fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 285, som er den almindelige strafferamme for formueforbrydelser (tyveri, underslæb, afpresning mm.) Straffen for bedrageri kan dog blive højere, hvis bedrageriet har en særlig grov karakter, herunder hvis beløbet er stort. Princippet følger også af straffelovens § 286, stk. 2, der bestemmer, at straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis bedrageriet er af særlig grov beskaffenhed. Hvorvidt bedrageriet kan karakteriseres som særligt groft afhænger bl.a. af beløbets størrelse, hvordan bedrageriet er begået, og om det er begået af flere i forening.

I sager med bedrageri er det dog sjældent at strafferammen udnyttes fuldt ud, og der vil ofte være mulighed for at få en helt eller delvist betinget dom, hvortil der kan knyttes vilkår om samfundstjeneste. Hvordan straffen udmåles, afhænger bl.a. af det beløb, der er tale om, samt antallet af gerninger.

Hvis bedrageriet vurderes som værende ”af mindre strafværdighed”, kan straffen for bedrageri også udmåles som en bøde. Dette følger af straffelovens § 287.

Sager om bedrageri efterforskes af politiet. Hvis det er en bank eller en myndighed, som står bag anmeldelsen, vil myndigheden typisk have samlet langt det meste – og nogle gange hele det nødvendige materiale – for at fortsætte en sag.

Når efterforskningen er færdig, træffer anklagemyndigheden afgørelse om der er tilstrækkelige beviser til, at rejse tiltale i sagen. Anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift, som sendes til retten og til tiltalte. Når der er rejst tiltale, bliver sagens parter indkaldt til et retsmøde ved byretten (hovedforhandlingen). Det er under hovedforhandlingen, at anklager og forsvarer afhører den tiltalte samt andre vidner i sagen. Derudover fremlægges der også andre relevante beviser, herunder eventuelle optagelser, billeder og dokumenter. Denne del af processen kan være omfattende i sager om bedrageri. Anklagere og forsvareren slutter af med at fremlægge, hvordan de mener, at sagen bør afgøres. Herefter voterer rettens dommere, inden der afsiges dom i sagen.

Du har som udgangspunkt ret til at få beskikket en advokat, hvis du er sigtet i en strafferetlig sag, medmindre det er en mindre alvorlig sag, hvor der f.eks. alene bliver tale om en bøde. I sager om bedrageri er der oftest spørgsmål om fængsel (betinget eller ubetinget) og der vil derfor oftest være brug for en forsvarsadvokat.